Hvidt bølge design-element Hvidt bølge design-element

I tretten landsbyer i Nordfjends er der gang i meget, der fremmer sammenhold og fællesskab. Det er også afsættet for initiativet om mere bæredygtighed i projekt ’Bæredygtige Nordfjends 2040’, som skal i gang lige der, hvor der er noget at glæde sig over.

– Vi var rørte over den store opbakning også til vores opstartsmøde i slutningen af september. Der kom 85 glade fjandboer, der blev produceret 680 ideer og spist 7 l fiskesuppe, 12 grøntsagslasagner og en masse æblekage. Der var inspirationskort på bordene til de tre overordnede temaer; biodiversitet, vand og landskab. Et tema til hver ret. Og folk kom rundt og mødte hinanden ved de 8 borde med bordskifte – lidt ligesom Running Dinner, siger Hanne Juel, der er en del af baggrundsgruppen for arbejdet.

Ideerne er siden blevet tematiseret, og der er masser af aktivitet. Kompost, biodiversitet, fælleshaver, stenrev, ålegræs, energi og meget andet er på programmet næste år, og vi glæder os, siger Hanne Juel, for alle vil gerne i gang med noget konkret enten selv eller sammen med andre.

… vi kalder det RENT LIV

Skive Bølge