Nogle vil kalde det fodterapi …
- Skive 2023
Den nye vandrerute, Blue Walk, som løber langs fjorden fra Skive Havn til Sundsøre, begynder at tage form. I otte år har en særdeles ihærdig gruppe frivillige – Blue Walk stigruppen – arbejdet sammen med Skive Kommune om realisering af fjordstier mellem Skive og Sundsøre. Og nu er det lykkedes for stigruppen at få frivillige aftaler på plads med alle de private jordejere, som skal lægge jord til fjordsti-ruterne.
– Vi har arbejdet med Blue Walk i mange år, og det er en stor glæde, at det nu bliver realiseret, siger Bolette Dahl Pedersen fra Skive Fjord Morgen Rotary Klub og forsætter:
– Stierne bliver trampestier til fodgængere, som er lavet på naturens præmisser. Det er netop dét, der skal gøre det til en unik oplevelse at bruge stierne. Det er Skive Fjord Morgen Rotary Klub, Sundsøre Klyngen og Skive Klyngen, der har igangsat stiprojektet, vi har haft et rigtig godt samarbejde med lodsejerne og Skive Kommune. Det gode trepartssamarbejde har ikke alene været en glæde, det har også været fundamentet for realisering af fjordsti-ruterne.
Blue Walk består af tre vandreruter: Lavvanderuten, Højvanderuten og Explorerruten. Ruterne løber både langs stranden, på græsstier, markveje og asfaltveje i fjordlandskabet. Fjordsti-ruterne er Skive Kommune nu i færd med at etablere. Indvielsen af ruterne finder sted den 27. april 2024, hvorefter stierne kan tages i brug.
… vi kalder det RENT LIV
Stem på denne historie
Udfyld formularen herunder for at stemme på denne historie.
Du kan godt stemme på flere historier, men du vil kun få ét lod i lodtrækningen.
Jeg vil gerne tilmelde mig RENT LIV nyhedsbrevet. Fremadrettet vil vi holde dig opdateret på alle de gode historier fra Skiveegnen, så sæt kryds i feltet og bliv tilmeldt vores RENT LIV nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.
Jeg godkender Skive Kommunes konkurrencebetingelser *
Hvad kan jeg vinde?
Hvis du afgiver din stemme, bliver du en del af lodtrækningen, hvor du kan vinde disse præmier:
Hovedpræmie:
Årets hovedpræmie er et gavekort til Kulturcenter Skive & Skive Teater på 1000 kr. Vælg mellem et hav af oplevelser, alt lige fra stand up over koncerter og teater til en tur i badeland.
2. præmie:
Der findes 3 heldige vindere af 2. præmien, som er to årskort til Museum Salling. Et årskort giver adgang til alle Museum Sallings udstillingssteder – Skive Museum, Spøttrup Borg, Fur Museum og Glyngøre Kulturstation – indenfor åbningstiden.
3. præmie:
Der findes 5 heldige vindere af 3. præmien, som er et gavekort på 200 kr. til Skive Handel. Gavekortet kan bruges i mere end 70 lokale butikker.