Hvidt bølge design-element Hvidt bølge design-element

Michael Hubert fra Park & Vej kører rundt i en fiks lille elbil tre dage om ugen. Bilen bruger han til at samle skrald og køre steder hen, hvor der skal brændes ukrudt. Elbilen er ny, og den er en del af kommunens såkaldte flåde, dvs. de godt 300 køretøjer, som medarbejdere bruger, når de løser kommunens mange velfærdsopgaver.

Nogle af køretøjerne kører på el, men de fleste bruger benzin, diesel eller gas som brændstof, og de er blandt de største syndere i kommunens klimaregnskab. Det skal der nu laves om på, derfor skal kommunens køretøjer udskiftes, så de bliver fossilfrie og dermed reducerer CO2-belastningen. Det gælder også lastbiler, traktorer o.lign.

Udskiftning af køretøjsflåden er en del af EU-projektet GreenFleets. Skive Kommune deltager i projektet sammen med andre kommuner og leverandører på tværs af kommune – og landegrænserne. GreenFleets-projektet er støttet af Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS).

 

… vi kalder det RENT LIV

Skive Bølge