Hvidt bølge design-element Hvidt bølge design-element

Et 800 år gammelt kloster, det siger sig selv, kan trænge til en kærlig hånd. Og på Ørslev Kloster har de da også gang i den helt store restaurering.

Hele året har der været travlt på klosteret, der er ved at blive sat i stand for 60 millioner kroner. Det sker med et tydeligt grønt aftryk: Slidte gulve og gamle køkkenlåger bliver genanvendt, udtjente møbler får nyt liv og klosterets snedker skaber nye møbler af det træ, der er tilovers fra byggeriet. Materialer som plastbindere og beton bliver fjernet til fordel for kalk, træ, sten og linolie.

– Udover at holde genbrugsfanen højt i selve restaureringsprocessen, tænker vi hver eneste dag grønt så godt, som vi overhovedet kan: Vi arbejder med bæredygtige tekstiler til linned og dyner, og vi brygger vores eget økologiske vaskemiddel. I haven arbejder vi uden sprøjtegifte. Vi slår så lidt græs som muligt og forsøger at skabe et refugium for både mennesker, planter og dyr, siger klosterforvalter Janne Fruergaard Keyes.

Der kommer mere end 20.000 gæster hvert år. Og alle er velkomne til at følge restaureringen på rundvisninger og i det nye formidlingshus, der bliver etableret som en del af projektet.

… vi kalder det RENT LIV

Skive Bølge