Hvidt bølge design-element Hvidt bølge design-element

Skive Kommune er beriget af stærke fællesskaber og et kæmpe borgerengagement. Samtidig er det en kommune, som i mere end fire årtier er gået forrest i den grønne omstilling. Og kombinerer man fællesskab og en grøn dagsorden, kan der komme en nyskabelse ud af det.

Det fik vi en lille forsmag på i marts, da kommunen inviterede til Klimadag. En dag, der blev arrangeret med intentionen om at engagere folk til at blive grønnere i deres egen hverdag. Samtidig var der valg til kommunens nye klimaudvalg, der har til formål at give borgerne en stærk stemme i den lokale klimaindsats i et samarbejde med fire byrådsmedlemmer.

Interessen for at blive valgt ind i Klimaudvalget var stor, så der var kampvalg. 18 borgere stillede op i håbet om at få stemmer nok til at få én af de fem pladser i udvalget. En af dem er Mette Sloth Høstgaard. Hun vil gerne byde ind med sin faglighed som jordbrugsteknolog og med sin oplevelse af klimaudfordringerne fra en børnefamilies synsvinkel.

– Jeg stillede op til klimaudvalget, fordi jeg brænder for natur, miljø og klima. Jeg drømmer om at kunne gøre en forskel, også selvom den er lille, siger hun.

… vi kalder det RENT LIV

Skive Bølge