Hvidt bølge design-element Hvidt bølge design-element

Er der nogen, der ved, hvad det vil sige at lave RENT LIV-aktiviteter, er det børnene i Skive Kommunes dagtilbud. Hver dag året rundt har der været fokus på grønne aktiviteter i fællesskab, og inspirationen sørges der for et par gange om året til RENT LIV-inspirationsdage for pædagogisk personale.

– Til RENT LIV-dagene var idéen at sætte fokus på alle de små og store handlinger der gør, at børnene sammen med pædagogerne på legepladsen, i naturen eller i børnehaven, kan være med til at gøre grønne handlinger samtidig med, at de har det sjovt og får læring, fortæller udviklingskonsulent og RENT LIV-koordinator i Skive Kommune, Lone Rask.

Kun fantasien har sat grænser rundt om i institutionerne. Insekthoteller, mad fra naturen, affaldsindsamling og -sortering var på programmet, ligesom man i Troldehusene lavede en legetøjs-byttereol, mens frø fra grøntsagerne i børnenes madpakker blev sået og voksede sig til nye grøntsager i Roslev Børnehave.

… vi kalder det RENT LIV

Skive Bølge