Hvidt bølge design-element Hvidt bølge design-element

En af de mest kendte gravhøje i landet er nok Bette Jenses Hyw på Fur. Det er her, Gelænderbanden huserer. For hver gang Skov- og Naturstyrelsen har bedt Skive Kommune om at fjerne gelænderet på højen, har den lokale bande, bestående af lokale beboere på Fur, sat det op igen.

Sagen nåede et politisk højdepunkt, da tidligere kulturminister Mette Bock i april gæstede Bette Jenses Hyw. Men hun holdt fast i, at der var tale om en gravhøj, og at der ikke måtte stå et gelænder på den. En ny ansøgning fra Skive Kommune til Skov- og Naturstyrelsen blev i juni godkendt, så kommunen fik lov til at anlægge en bredere trappe på højen. Så kunne man gå to og to ved siden af hinanden på den.

Men Gelænderbanden kan ikke love, at den ikke igen sætter et gelænder op. Siden er der også blevet lanceret en ’gelændersnaps – god til op- og nedture,’ ligesom banden på Fur har trukket overskrifter i flere landsdækkende medier, og er blandt andet blevet omtalt i en 11 sider lang reportage i magasinet Euroman.

Skive Bølge

Stem på denne historie som årets bedste og vind flotte præmier